januar 11

Er din mand et PIVEDYR!

rosie-the-riveter-geraldine-doyleHa ha… ja undskyld, men kan sku ikke lade være med at fnise lidt, når manden piver fordi han har “en sene i klemme”. Jeg er jo ganske udemærket klar over at mænd er følsomme væsner, ligesom vi er (ahem), men det er måske den romantiske illusion om at en mand er stærk og kan bære hele verdens problemer på sine skuldre! Ikke desto mindre, så er det komisk når min egen mand piver… og lysten til en ordentlig rusketur, udskiftes med lysten til at bestille en rollator til den arme mand!

Piv gerne, men ikke før du har:

  1. Født et barn – eller flere!! Det gør fucking ondt, prøv selv at presse en billardkugle ud af tisseren (det svarer nok til et barnehoved ud af vagina) for derefter at FLÆKKE i mellemkødet, eller andet der går galt under graviditet og fødsel!
  2. Levet det meste af dit liv med månedlige blødninger og dertilhørende PMS!!! Google det hvis du ikke kender ordet! For din OG din partners skyld! Hvad hvis DU skulle planlægge din hverdag efter at have blødninger og kraftige underlivssmerter 25% af dit liv? Gad godt se mænd gå med en pose på trolden… meget CHARMERENDE!!!
  3. De usynlige bånd til børnene der gør at du evigt har skyldfølelse og derfor ALTID er der 100% for børnene før dig selv, nat OG dag. Ikke noget med at stå op og slå en skid mens du står og pisser… længe… for derefter at tage de første lange morgensug på e-ciggaretten… alt imens du slændrer over til kaffemaskinen og sætter kaffe på TIL DIGSELV!!! Sætter dig ved bordet og drikker laaaangsomt din kaffe (og imens løber jeg rundt og leder efter børnenes tøj, fodrer dem med havregrød og skifter nærmest bleer imens)…DEREFTER er du mand igen!!!
    Min morgen starter med et barneskrig, hurtigt op af sengen, når ikke at tisse af, løfte lillemanden op og ud så DU ikke vågner, løber hen til køleskabet, fordi går der mere end 20 sek. så skriger lillemanden meget højere… sætter mig lige på sofakanten, for om 3 min. står lillemanden der og vil lege, jeg er selv tørstig, men venter lige med mit eget morgenritual til du er kørt i vuggestuen med ungerne. Skal vi bytte? bare hver anden dag? Nej vel….

Ja – det er hårde ord, og det er sikkert ikke alle kvinder der er frustreret over deres mands piven….  Husk at det er mig der får luft for mine frustrationer, og at jeg ikke fralægger mig ansvaret – for jeg kan gå, hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet. Jeg har bare valgt at blive, fordi jeg elsker min mand for den han er og ligesom jeg selv har arbejdet med mine egne fejl som før var mange, så forventer jeg bare det samme af ham 🙂

Løsningen på dette pivedyrsproblem er i mine øjne at manden aflaster sin kvinde der hvor hun har mentalt og fysisk behov for det – imod at kvinden “kvinder sig op” for sin mand og prioriterer ham, på lige fod med børnene. Manden gider ikke hjælpe mere til fordi han bliver forsømt og kvinden straffer manden, med ungerne som undskyldning for at der ikke er romantik i forholdet. (sex, bifture, middage, videoaftener, byture, osv.) bare min holdning. Efter vores sidste store skænderi som netop gik på at jeg skulle have mere hjælp om natten og morgenen, og har fået det, i hvert fald lidt mere, så har det frigivet en masse ny energi til manden og vi har det meget sjovere nu end før. 

Vi er alle forskellige, men der er alligevel nogle fælles træk jeg hører igen og igen fra veninder og venner… de samme problemer jeg har i mit ægteskab, har mange andre også – så hvorfor?

Og nej – mine behov gælder jo ikke for den brede befolkning, men for mig – og da dette er min blog – udtrykker jeg dette for at få luft. Måske sad der en enkelt mand derude der på saglig vis uden at blive mavesur, kunne forklare mig hvorfor mænd ofte gør og handler sådan?!! Carl-Mar Møller er et godt bud på en mand der har forstået mandens og kvindens roller selvom hans egen måde at udtrykke disse, er noget mere outrerede end mine. Uanset hvad folk mener om Car-Mar, så er nogen af hans bøger virkelig gode at læse, hvis man gerne vil kende sine egne og det modsattes køns udfordringer i forhold til forholdet. I mine øjne må….

  • En mand må gerne være følsom og udtrykke sine følelser, når vi beder om det 😉 Nej, joke – han må selvfølgelig gerne udtrykke sig ligeså ofte som vi kvinder… blot på en mindre feminin måde. Hvis manden kunne lære at gøre det samme som kvinder gør hvor de får luft for frustrationerne, på en mere mandig og ikke svækket-mand attitude agtig måde, så ville vi også hurtigere lære jer at kende og vurdere om du er værd at satse hele pivetøjet på.
  • En mand skal lægge skulder til når kvinden efter alle de strabadser hun gennemgår i livet, behøver at græde ud. Når vi endelig den éne gang om året bryder grædende sammen for at få afløb for det sidste års lort, så behøver vi virkelig ikke at høre at vi er tudeprinsesser, skal tage en tudekiks eller at der kommer mascara på din ynglingsbluse. Vi har heller ikke denne ene dag brug for at høre hvor synd det igen er for dig….Man dig op mand! Trøst os og hold os tæt!
  • En mand skal rette ryggen når han går… vise verden at han passer på sin kvinde! Han skal være vores ridder…. Det giver os kvinder en stolthed og tænder os lidt.
  • En mand må gerne give sin kvinde en lille gave eller blomster ind imellem, for at få os til at føle os specielle. Mænd er ofte ligeglade men det er vi IKKE – heller ikke hvis vi påstår dette. Siger vi noget i stil med ” det er da okay skat, at du har glemt min fødselsdag og ingen gave har… så vigtigt er det ikke, bare du elsker mig og jeg elsker dig” SÅ LYVER HUN FOR FULD UDBLÆSNING! Gør dig selv en tjeneste – se det som en livs investering på god karma… HUSK gaverne eller blomsterne særligt på ALLE mærkedage som JUL, Fødselsdag, årsdag eller bryllupsdag! DET ER FUCKING 3 GAVER!!!!! Er det virkelig så svært???
  • En mand skal efter min smag ligesom kvinden helst være super hygiejnisk… vi kvinder tænder på dufte!
  • En mand må klæde sig som han vil og skal ikke ligge under for kvindens materielle eller udseendemessige behov. Han skal stå fast ved sine beslutninger, også selvom de er forkerte, da det er op til kvinden selv at beslutte om hun vil blive i forholdet på den baggrund eller ej.

Siden vi fik vores første for 2½ år siden, og vores anden for snart 1½ år siden, har jeg ikke været syg overhovedet (i hvert fald ikke sengeliggende), har ikke sovet over 3-4 timer i streg, har på ingen måde fået lov eller tid til at prioritere mig selv, og de dage hvor jeg har været syg med feber og STADIG ikke fået søvn fordi de to søvnterrorister skiftesvis skal have sutten eller en flaske, ja, så har jeg ikke siddet og haft ondt af mig selv – jeg nøjes med at fortælle det til alle mine veninder der også er mødre og ja, så blogger jeg det sku også lige 🙂 Min mand ved at jeg elsker ham, så han er ikke sur – han forstår bare stadig ikke kvinden (Sues) behov.

Det er mere princippet end det er reglen når man er mor. MAN er bare ikke syg når man har børn… osv osv osv. Er du mor, så kender du nok den rumlen og det cirkus det ind imellem kan være. 5 lortebleer i træk, to børn der gejler hinanden op i skiftesvis sang og gråd, og så er man ved at hugge hovedet af manden hvis han er så fræk at sige at han har hovedpine!!! JA…OG HVAD SÅÅÅÅÅ…. JEG HAR ONDT OVERALT P L U S  I SJÆLEN!!!! SLÅ DEN!!!!

For ikke at tale om de dage hvor manden direkte brokker sig over at livet er surt fordi han ikke kan rumme at have overskud til alle de projekter som kvinden krydrer hans liv med. Husk, uden aktiviteter, drømme og mål i sit liv, kunne man ligeså godt lægge sig til at dø.

Når det er RIGTIG surt… så er det så pisse nemt for nogen mænd at stikke halen mellem benene og smutte ud af døren, lægge rodet, barneskrig og en krævende kone bag sig for en time, en dag… måske for resten af livet! Vores autocamper bliver sjovt nok kaldt flugtbilen, af mig!!! Ja, jeg har prøvet det nogle gange… min mand er en hund! Eller var….  I mænd har ofte ingen fysiske bånd til jeres afkom, så det er let for jer at smutte hvis gryden koger over i stedet for at blive og tage kampen op!!! Hvis nu i bloggede eller havde nogle søde venner i kunne åbne jer for, så i ikke gik med alle jeres tanker og følelser indeni, indtil det bliver for meget, så ville i aldrig tage benene på nakken men lære at ord ikke skader.

Jeg hører igen og igen fra veninder og andre, at manden SOVER selvom den lille eller i vores tilfælde, de små, er vågnet om natten. At deres mænd simpelthen ikke hører de høje skrig midt om natten… og derfor må mor være klar 24/7 uanset hvad der er galt. Det er sku utroligt… lige netop dette er simpelthen til at kaste op over. Hvis man har fået børn sammen, må faderen lære at stå op hver anden gang og tage ungerne eller bare hvis mor har behov for støtte eller ro en enkelt gang mellem. Far er jo far på fuld tid og IKKE deltid… hvis man bor sammen altså. Jeg vågner hurtigt og springer op af sengen, så Tommy når det slet ikke. Det er også bedre at jeg selv gør det – men de dage hvor jeg er ved at kollapse, græder af angst for at falde så dybt i søvn af træthed, så jeg ikke hører ungerne eller andet, så havde det været en dejlig tryghed at kunne dele tjansen med farmand. Hér i huset sover farmand fra 22-23 tiden til 9-10 stykker HVER WEEKEND undtagen om sommeren hvor vi er tidligt oppe på loppen. I hverdagene står jeg op 5-6 med unger der skal gøres klar til vuggestuen, og farmand står så op mellem 8 og 8:30 og kører dem derhen. DET er dejligt, til gengæld er jeg med og henter hver dag.

Mange kvinder TÆNDER ovenikøbet på en mand der kan fortælle hvad han føler, når kvinden har været uretfærdig eller krævende for længe. Mand, du ville få så meget mere fi….. respekt, hvis du turde fortælle når damen går over dine grænser – det er vi nemlig gode til. Vi kaster om os med ord som: barnlig, pivet, umandig, sølle, sjusket osv, når vi bliver irriteret. Ja nogen har vel ovenikøbet værre ord at kaste med hvis de bliver mavesure over eks. at manden ligger for meget på sofaen… men nu har vi en regel hér i huset, og det er at vi ikke er fysisk eller verbalt aggressive overfor hinanden. Det er sket meget få gange… men jeg husker dem alle mand!

Du skal bare vide, at selvom jeg elsker dig mand, og aldrig selv kunne finde på at forlade hjem og børn fordi det hele blev for meget, så mener jeg det virkeligt den dag jeg måske vælger at gå.

Men, nu vil jeg da lige give MIN kære mand lidt kredit… taler KUN for mig selv – for jeg kender jo ikke DIN!

Tak mand….

  • Fordi du altid bærer de tunge indkøbsposer når vi handler.
  • Fordi du altid er parat til lidt hygge, de dage hvor det rent faktisk lykkes at få ungerne til at sove når de er lagt! 😉
  • Fordi du stadig er den mand jeg elsker mest af alle mænd trods mine røde strømper 🙂
  • Fordi du kke kritiserer mit udseende, selvom jeg ved at jeg både har taget på OG ældes… Ville dog hellere have takket dig for at sige jeg var smuk, men den tager vi en anden gang kære mand!
  • Fordi du laver mad til mig og ungerne hver dag
  • Fordi du holder køkkenet pænt og rydeligt, jeg klarer nemt meget andet praktisk, men er GLAD for at jeg slipper for madlavning og køkkentjans.
  • Fordi du er min bedste ven som jeg kan fortælle alt til… også vise dig denne blog 🙂
  • Fordi du kærligt kigger på mig hver dag og stadig nu efter 4-5 år sammen, blinker til mig og sender luftkys… også selvom du bare sidder på den anden side af spisebordet!!!
  • Fordi du på trods af alt stadig vælger at kæmpe videre… vi bliver stærkere og stærkere sammen, og en dag er de dumme årsager til skænderier helt væk.
  • Fordi du leger vildt med ungerne… de elsker at have en far der laver andet end at tegne, synge og spille spil som jeg er bedst til.
  • Fordi du støtter mig i de fleste projekter jeg går igang med. Okay… ind imellem er det for hårdt for dig, men du er jo også en mand 😉
  • Fordi du har accepteret min familie ligesom jeg har accepteret din!
  • Fordi du igen og igen rykker dig på det mentale plan og evner at udvikle dig så vi sammen bliver tættere og stærkere og ikke går i stå.
  • Fordi du trods alt står op mellem 8 og 8:30 og kører unger i vuggeren, så kan jeg tage et bad eller arbejde på computeren lidt i fred inden dagens gøremål.
  • Fordi du kan holde ud at være sammen med din familie 24 timer i døgnet – minus de 10 timer du SOVER hver dag!

Jeg kunne nok finde en del mere at takke for… men jeg lader den ikke stå dér…

Det er MIG der har det største ansvar, mig der bærer den tungeste byrde fordi ungerne altid vil have moar, mig der aldrig får lov at sove, mig der altid er primus motor i alle vores projekter, mig der driver Bergmark Copenhagen, mig der aldrig ville svigte ungerne og altid hopper og springer for dem, mig der sørger for at vi har et pænt moderne hjem med alt hvad vi behøver, mig der tjener de ekstra penge, mig der tilrettelægger ALT!

Kvinder ER bare stærkere mentalt! Det er min mening. Nårhja,… der er da også supersensitive mænd og kolde kvinder, men generelt tror jeg at mange mænd er for dårlige til at snakke om livet, tanker og følelser med hinanden. Dette ville nok kræve en god veninde – det vil de færreste kvinder nok bare ikke acceptere at han har!

Vi flygter ikke når lokummet brænder.

Du må som mandlig (eller kvindelig) læser gerne svine mig til – mine holdninger og meninger, men husk lige at eg IKKE angriber DIG men dit køn, og der er jo undtagelser 😉 Så føler du dig truffet, er der måske en årsag til dette hihi

Blot en lille strøtanke her fra vestegnen! 😉

Share Button