april 22

Gør en forskel…

gørenforskelcover

Ja, det er måske en cliché – men ikke desto mindre så er det noget som mange unge idag er fløjtende ligeglade med. De går op i hairextensions, kunstige negle og patter… og drengene følger efter med tungen ud af munden.

De gamle værdier om medmenneskelighed, omsorg og jordbundenhed glemmes mere og mere… alt skal være så HYPER og fucking fanplastik…

Jeg ser ældre mennesker gemme sig i deres boliger i frygt for at komme ud fordi idag er der jo gået sport i at være grov og fræk, respekten for de ældre er væk. Og det er så synd at se, når de gamle mennesker der har bygget den verden vi unge idag lever i (ja, jeg vil stadig kalde mig selv ung, selvom jeg rammer det magiske runde tal 40 om få måneder) 🙂 bliver glemt, gemt og ødelagt af os og vores afkom. HVORFOR? Hvorfor gider familierne  ikke tage sig af deres gamle… hvorfor opdrager forældre ikke deres børn til at drage omsorg om andre mennesker, men lærer dem i stedet at bruge albuerne for at komme frem – forrest i køen!!!!! Foran alle de andre…. alle de unge vil ses, høres og mærkes.

De syge… hvem tager sig af dem? Oplever desværre også at selv de syge, de uhelbredeligt syge og svækkede ikke bliver taget hånd om som i gamle dage hvor familier og venner støttede op om hinanden. HVORFOR? Fordi alle har så fucking travlt med deres eget lille liv!

Jeg lyder måske negativ… og det er jeg bestemt også når jeg tænker på hvordan fremtiden kommer til at se ud hvis ikke nogen gider tage ansvar og lære de unge lidt om medmenneskelighed, omsorg og moral.

Det er frustrerende at ville gøre en forskel for andre hvis man ikke kan, altså økonomisk eller mentalt, men det KAN MAN. Det er ganske små ting der gør en stor forskel i manges liv… det er ikke store donationer, at være ved den syges side 24/7 eller side hos sin gamle farmor hele dagen…

DET ER DE SMÅ TING DER VIRKELIG GØR EN FORSKEL!

  • Besøg en ældre i familien eller nabo i en time om ugen… det er 60 minutter vi snakker om, som virkelig gør en forskel for den ældre der ikke ser andre end sygeplejepersonalet… ældre mennesker er ydmyge… de siger ikke hvis de er ensomme, men venter på døden skal befri dem fra ensomheden.
  • Kassedamen der sidder og ser sur ud, har måske skændtes med sin familie eller har oplevet noget skidt forinden… send ham/hende et smil og en god dag – måske gør det en forskel…
  • Lad være med at dømme en hjemløs der tigger… uanset rygterne om tiggere der tjener kassen, er denne tigger måske afhængig af din 10’er for at overleve endnu en dag – måske i et fremmed land uden netværk omsorg eller kærlighed.
  • Kender du en der er syg, skal du ikke tage byrden på dine skuldre… gør det du kan, og hvis det er at ringe til vedkommende ind imellem og sige hej, ved jeg at det betyder rigtigt meget… måske afbryder du personens daglige tudetur, og det er da at gøre en forskel 🙂
  • Tænk først på dig selv og din familie… men husk at det overskud du får ved at være der for dine, kan bruges til at være der for andre senere…

 

 

Share Button
februar 28

STOP op og LEV!

1656101_558343950939825_468144784_n

 

 

Og listen er endnu længere… men som et gammelt ordsprog også siger så er tålmodighed en dyd! Eller er den? Ja – så længe man venter og samtidigt kan finde ud af at nyde nuet.

Jeg har besluttet mig at bryde ud af dette stand-by liv, og begynde at nyde så meget af livet jeg kan. Det er sku OK at vente.. det betyder jo bare at man glæder sig til det man venter på… men det må ikke få vores fokus væk fra nuet. Siden mit arbejde i juni sidste år begyndte at tage mere og mere af min tid, er jeg nu blevet bevidst om det aspekt at dette er på bekostning af mig selv og ikke mindst mine børn og min mand. Uanset hvor meget jeg elsker at arbejde og udvikle den virksomhed jeg er igang med, så SKAL og VIL jeg prioritere det der er endnu vigtigere, Familien. Så de sidste 3-4 måneder har jeg virkelig taget fokus væk fra det jeg har lavet, hvis ikke det har været super vigtigt… og ladet det ligge lidt, for at give børnene den opmærksomhed de ville have i form af en lille kreativ stund eller historiefortælling eller hvad det nu måtte være. Ofte har det også givet mig et lille afbræk fra den sindsyge koncentration og fordybelse jeg har siddet i, hvis det eks. har været telefon opkald, grafisk arbejde o.l. Idag var det ligefrem super hyggeligt, for selvom jeg sad og arbejdede på en tegning jeg skal have færdig til søndag hvor vi tager ned til fabrikken, så fokuserede jeg på nærværet. Jeg tænkte, hvad gør 15 minutters pause for ungernes skyld… og så hentede jeg maling og så lavede vi håndtryk og svinede hele spisebordet til med maling. Det at man som selvstændig og ildsjæl brænder for det man laver kan ind imellem fylde FOR meget, og de sidste par måneder hvor jeg har arbejdet med min tendens til at arbejde for meget og udskyde de vigtige ting og VENTE på bedre tider hvor der var mindre travlhed… har gjort livet meget lettere.

Vi venter på vores forældres opmærksomhed helt fra små… ligesom alle de gange jeg selv har sagt “ikke lige nu skat – senere… mor arbejder” eller det kunne være “laver mad/har gæster” eller hvad det nu måtte være. Hver gang min datter kigger på mig og spørger “Mor, vil du tegne med mig” så er jeg bare begyndt at sige ja, næsten hver gang, også selvom jeg måske har svært ved at løsrive mig. Dette er selvfølgelig ikke hvis jeg virkelig har deadlines osv… og jeg er sikker på at vores børn ikke lider nogen last ved et nej, men det er det store billede jeg her snakker om. At det er så værdifuldt at give sine børn den leg og glæde de forventer som børn, hvor alt for mange forældre (inklusive mig selv før i  tiden) har tendens til at udskyde den nærvær og hygge børnene har så meget brug for.

Når vi er teenagere og går i skole venter vi utålmodigt på at skoletiden slutter fordi vi synes at skolen er det værste i livet, kedeligt, hårdt og mange gider ikke fordybe sig i skolen og de opgaver de stilles for bedre karakterer. Skoledagene skal overståes så weekenden kan bruges på druk og søvn.

Vi venter altid på den skide fredag!!! I det hele taget klinger fredag bare bedre i hovedet end mandag. Fredag er lig med fest og farver, afslapning de næste 2 dage og måske intimitet og nærvær der er besværligt i hverdagen hvor alt er på tid. Hele livet som voksen med et 8-16 job eller som studerende, ventes der på fredag. Det er helt hen i vejret hvor meget magt den fredag har. Jeg forstår det sku godt, men nu har jeg jo personligt aldrig haft forskel på mandag eller fredag, da jeg selv har planlagt mit arbejde og ofte har mit arbejde faktisk været i weekenden, hvor jeg mere har set frem til ferier eller fritid – men der er ikke noget at sige til at mennesker generelt ser frem til at have fri for deres daglige pligter, fordi de ofte laver noget hvor de ikke virkelig brænder for det de laver. Den almindelige Dansker er ingen ildsjæl, men følger bare strømmen… MAN SKAL jo have et arbejde! Der er masser mennesker der elsker deres arbejde, men ikke så meget at de har lyst til at tage på arbejde i weekenden hahah… så det er nok de færreste der IKKE glæder sig til fredag. Jeg glæder mig faktisk til mandag – for så skal ungerne i vuggestue og så har jeg fred i hovedet – de larmer sku mere end et metrobyggeri!!!! Pointen er bare at hér i dette scenarie, er det vigtigt ikke at lade fredag tage magten fra mandag. En mandag kan sagtens blive en fantastisk dag, selvom de fleste starter søndag morgen med at stresse over at mandagen er på vej… stop nu. NYD hver dag som var det den sidste – og jeg gider sku ikke citere Piet Hein!

Så venter vi på sommeren…
Som overskriften også siger så går de fleste også og venter på sommeren… selvfølgelig. Man behøver jo ikke være Einstein for at konkludere at 6-7 måneders gråt, vådt og koldt vejr kan tage livsgnisten fra enhver. Men igen handler det mest om perspektiv hér. Vil du hellere leve i et land med risiko for tsunamier, vulkaner, jordskælv, fattigdom, sygdomme, hungersnød, for MEGET sol eller mere kulde/mørke? Nej vel. Men vi er rigtig gode til at fremhæve LORT. At brokke os over alt vi kan finde i stedet for at leve med det hele og udnytte de gode sider af vinteren. JA – der ER altså masser gode ting. Jeg elsker personligt selv at jeg ikke behøver barbere ben HVER dag, at jeg kan blive inde uden at få dårlig samvittighed, for om sommeren SKAL man bare ud i “det gode vejr”… når endelig det er der. Så jeg er meget lidt kreativ i sommeren, selvom jeg elsker sommerens varme, duft og andre muligheder. Jeg prøver bare at fremhæve at for mig ER der altså masser gode ting ved vinteren, og fordi jeg ved at jeg er bedre til at fordybe mig i kreative sysler om vinteren, sneboldkampe, kælketure med familien, hygge indenfor med the og ostemadder og lave gode supper, se TV med manden og ellers gå op i besøg hos venner og familie, ja så fylder de negative tanker om vinteren slet ikke så meget hos mig. Jeg kender folk der allerede om sommeren går og stresser over at det snart er vinter… hvorfor fuck bor de så i DK? Jeg er stolt af at jeg evner at se de positive sider af mange ting… det giver mig faktisk lykkefølelse at være “tilfreds” i nuet!

Vi venter på at vi finder den rigtige date, kæreste eller mand/kone….
Vi venter på lykken… for er den ikke til stede, har de fleste tendens til at vente på at tingene selv ændrer sig, selvom i min verden er lykken alle de små skridt vi tager udviklingsmæssigt, og som får os til at føle at vi er på rette spor… at vi nyder selve transformeringen og ikke bare sidder og venter på at man en dag kan sige, nu er jeg lykkelig – for det tror jeg simpelthen ikke på. Man kan ALTID blive lykkeligere… der er ingen ende på lykken, for lykken er vel det NU, hvor man har det godt så derfor er mit bud på denne filosofi at man skal elske og nyde alle de små bump på vejen fordi det er dem der definerer den lykkefølelse som man senere mærker fornyer sig. Jeg er lykkelig… selvom jeg har masser af problemer i mit liv, så gør de mig ikke ulykkelig. De er mentale udfordringer der skal løses.

Nogen venter med at få børn til de har penge “nok” og dette bliver ofte sagt i forlængelse af at det jo er for børnenes egen skyld!!! Bull shit. Får man nogensinde nok eller er det bare endnu en stand-by knap der bliver trykket på fordi man ikke forstår at lykke ikke koster penge og at børnene er ligeglade med hvad de har på af tøj eller hvordan familien bor… for børn er lykke lig med kærlighed, nærvær og omsorg! Selvfølgelig bør man planlægge en familieforøgelse hvis man er studerende, ikke har tag over hovedet eller er i direkte økonomiske vanskeligheder… men de fleste med en hel almindelig økonomi kan sagtens klare det økonomisk, at have et barn.

Vi burde alle blive bedre til at nyde nuet – også rent praktisk og IKKE kun oppe i hovedet!!!!

Fordybe os og engagere os mere i de ting vi foretager os i stedet for at sidde og tjekke facebook samtidigt med at man lige smider en SMS til sin mor, samtidigt med at man er på besøg hos sin familie eller sine venner…

Min holdning til smartphones o.l. er at de er uundværlige men samtidig en pest for vores evne til at fordybe os i de små vigtige tidspunkter hvor vores nærvær virkelig er savnet! De får os til at sidde og vente på at vores venner er færdige med deres facebook opdatering, imens vi sidder og venter på deres nærvær. De får os til at svigte andre og det vil jeg personligt også lave om på fra idag! =)

Jeg vil personligt lade min mobil ligge i lommen, næste gang jeg besøger familie eller venner, og forventer også at de gør det samme. For jeg savner deres nærvær.

 

 

 

 

 

Share Button
januar 29

Er dit glas altid halvt fyldt?

heaartless2

Så lad os da skåle!!! 🙂

Eller er det i virkeligheden halvt tomt?

Noget jeg virkelig ikke bryder mig om er måden mennesker absolut SKAL give deres mening til kende og dette om det så er på bekostning af andre menneskers følelser. Jeg er måske et brokke hoved nu, men lad mig lige stemple dette fast.

-DU BEHØVER IKKE     U D N Y T T E     YTRINGSFRIHEDEN-
(Citat: Sue)

Prøv i stedet for at BENYTTE din ytringsfrihed, hvor det kan gøre en gavn og ikke for at blive hørt! Der er mange måder mennesker vælger at se livet og alle aspekter af dette på, men dem jeg i øjeblikket ser mange af eks. på Facebook, som skrider ind i debatter bare for at svine til og håne mennesker de ikke kender på baggrund af manglende viden, gør mig ked af det. Det er MED SIKKERHED de samme mennesker der har en generel negativ livsholdning… deres glas er altid halvt tomt! (ligesom deres hjerne) og de brokker sig generelt over ALT de kan komme i nærheden af. Jeg ved at det handler om at disse mennesker ikke har det godt  med dem selv, men det berettiger dem ikke til at smitte alle andre med deres lort. Gå til psykolog… eller ring til en ven! Vi har alle oplevet lort i livet, vi har alle kæmpet eller kæmper stadig… så hvorfor skal de absolut bruge de sociale medier til at komme af med deres indre vrede, bitterhed eller sorg. Få bearbejdet dit lort og kom tilbage når du har lært at sprede glæde, motivation, næstekærlighed, omsorg eller konstruktiv kritik.

Når jeg går grasat i et indlæg omhandlende dette, er det fordi jeg har fået nok. Jeg er selv (igen) blevet overvægtig og kender sværhedsgraden af at ændre sin livsstil. Jeg følger med i TV programmer som omhandler vægttab og livsstilsændring for at få motivation og inspiration i hverdagen. Jeg ender i en FB tråd hvor en 19 årig pige der deltog i et TV program og har smidt 30 kg. bliver haglet ned fordi hun 1. følte at TV producenten har stillet hende forkert frem, og 2. fordi hun har taget voldsomt på igen efter programmet.

MIN holdning er at skal man benytte sig af ytringsfriheden, skal man fandeme tænke før man taler (skriver)!. Hvilken kontruktiv essens vil der være i at skrive at pigen selv er ude om det??? Ligeledes at hun ikke fortjener medfølelse fordi hun selv har valgt at stille op til dette program og UDSTILLE sig!!!! HOLD NU JERES FORBANDEDE KÆFT – hvor gamle er i? 6 år??? Det er jo logik at hun selv har skylden, men dermed ikke sagt at den er hendes alene… og ind imellem kunne en bemærkning ødelægge meget mere end gavne – denne var i hvert fald ikke motiverende!

For det første så er livet ikke sort og hvidt. JA hun slæbte selv sin røv afsted til optagelserne… men tror i ikke også at produktionsselskabet har en stor del af betydningen for om hun efter castingen stadig vælger at deltage? Jeg taler af erfaring – selv TV produktionsselskaber og castere lyver så det driver for at lokke potentielle medvirkende ind i varmen for at få flere seere…. intet andet. Penge penge penge… Og det er egentligt også ok. Man skal jo lære af livet – og nu melder hun sig da i hvert fald ikke igen… så det gav da bestemt en god erfaring. Jeg har været i hendes sko – men æder da lorten, for jeg valgte det selv. Og i sidste ende fik den der lærte af dette mere ud af det end dem der blot fik penge til gengæld.
Og i dette tilfælde kan man ikke klandre pigen for at have deltaget. Prøv at forstå følelsen bag dette. Man er overvægtig, har måske prøvet alt og ser dette som sidste udvej. LUR MIG om pigen ikke selv har haft sine betænkeligheder og været flov og ked… men gjorde det trods alt for at få den hjælp hun ellers ikke kunne få. Ja, det er prisen for deltagelse… men oveni det psykisk nedslidende det er, så burde folk derude der bare har en generel holdning – holde den for sig selv!

Dette var blot et eksempel…  men det sker jo hvert minut ude i den store verden. Dårligt sprog, meningsløs vold, ubarmhjertige bemærkninger folk kaster skødes løst omkring sig. 🙁

Mit eget glas har ALDRIG været halvt tomt… for jeg tager ikke sorgerne på forskud, jeg tænker altid at det må der være en løsning på. Jeg er ingen helgen… jeg kan have mine sekunder af dårligdom, men jeg undskylder bestemt også i en fart, hvis jeg indser at jeg har såret nogen (okay… undskyld mor, jeg ved jeg har været hård, men du ved jeg er retfærdig hehe) og for mit eget vedkommende (kan jo kun tale for mig selv) så handler det meget om selv healing. At være i konstant udvikling og lære at se mennesker hvor de er udfra deres kriterier og ikke udfra sine egne. Det er så pisse let at sige til fede mennesker at de skal lukke munden og lette røven – men dem der siger det skulle se på deres liv og selv lette røven og skabe det liv de hellere ville have haft – for mennesker der er lykkelige, har automatisk også meget mere overskud til at rumme andre OG deres problemer.

Min mands glas er altid halvt tomt, men han er dog trods alt så god, at han ikke ødelægger andres liv med negative holdninger. Men det er tydeligt at se at vi er delt i to på den front. Dog vil jeg sige at han bliver bedre og bedre til at se det positive i ting… hvis han får dem vist og visualiseret vel at mærke. Til gengæld er han bare så supergod til at vise loyalitet og omsorg for mennesker der har det dårligt… en skøn kvalitet.

Test dig selv..
hvilken type er du? Min mand eller mig?

Hvis det sner siger min mand
“Aj sikke et lortevejr… nu kan bilen sikkert ikke starte” eller “pis, nu skal jeg ud og skovle sne”
Jeg siger: “Wauw… se, nu kan vi endelig bruge de bobslæder vi købte i efteråret og lave sneboldskampe” 

Hvis vi ikke når over for grønt pga. for meget trafik, siger manden min “Fuck hvor kører folk bare dårligt” eller “vi når ALDRIG frem til tiden”
Jeg siger ” Bare slap af, så vigtigt er 2 minutters forskel da ikke” eller ” Bedre sent end aldrig”

Hvis en af ungerne falder siger manden min “Se nu dér – det er også kommunens skyld de ikke vedligeholder fortovene” eller ” Det var aldrig sket hvis vi havde taget bilen” 
Jeg siger: “Pyhh, det var heldigt at hun kun slog knæet og ikke ansigtet”

Haha… det handler altså om måden vi tænker på som afspejler hvem vi er og hvordan vi har det. Jeg er generelt super glad for mit liv – ja det er hårdt, men jeg vælger jo selv hvor jeg vil være (lige med undtagelse af sygdom). Så hér bruger jeg bare enormt meget tid hver dag på at sørge for at livet ikke bare skrider derudaf uden at jeg når at stoppe op og nyde det der giver så meget lykkefølelse. Jeg tror simpelthen at de der ofte tænker og skriver negativt ikke har lært at fokusere på det der er vigtigst.
KÆRLIGHED og det at tænke med hjertet og ikke med hjernen, når det gælder relationer til dyr og mennesker!

Smid en kommentar hvis du TØR!

😉

 

 

Share Button