september 21

Kids update Sept. 14

Liam 2 år 20140914_133528 20140914_134329 20140914_134410 10660275_10204635599427367_8140659503020785582_n

Fødselsdage, udvikling, familiedage,

Ungerne er raske, vi har lige holdt Liams 2 års fødselsdag i Søndags, med gæster og hygge. Liam fik fine gaver, bla. en action man, biler i lange baner, lille trommesæt, tøj, og meget mere. Den gave han blev gladest for var dog den Kim og Lene kom med som var en lille elektrisk mototcykel som han kan køre frem og tilbage i haven på i timevis, med hans lille styrthjelm 🙂

Miricca har lige været til Duplo modeljob (håndmodel) og Liam var til Name it fashion model job på et slot ved Roskilde. De nyder det og er rigtig dygtige.

Miricca starter til Dans hos Bendixen dans “Dans med mor” imorgen mandag – og det glæder vi os til. Jeg gik selv hos Bendixen da jeg var teenager, sammen med min veninde Helle. Vi gik til bla. hip hop oh jazzballet 🙂

Miricca fyldte jo 3 i forrige måned, så de er ved at blive store. Lige p.t. øver vi med blefrie dage hvor hun er blevet dygtig til at sige til når hun skal lave bumbum. Men, ind imellem smutter det med de små tisseture, og så må man tage det som det kommer. Hun er blevet rigtig god til at sige til når det er de store ture. Hun taler så flot… i modsætning til Liam der stadig ikke rigtigt siger andet end få ord som Mor, Far, mere, ja, tak for mad (tak tak mad) osv.

Det er skønt at vi de sidste måneder har haft en regel om at onsdage er familiedage, det er de dage hvor vi har unger hjemme fra institution og tager på tur eller andet hyggeligt. Det har frigivet noget tid som er rigtig skøn og hvor vi kommer tæt på dem begge på en anden måde end de dage hvor de kommer trætte og udkørte hjem fra institution. Onsdage er helt på deres præmisser…. og de ture vi har haft har været alt fra strandture hvor vi har samlet sten/skaller til at male på, tivoliture, hjemmehyggedage eller noget helt andet.

Miricca siger de sjoveste ting for tiden… og jeg kan høre at hun er begyndt at digte historier, lyve osv. hvilket jeg selvfølgelig ikke er så glad for, men forsøger at få hende til at forstå at hun er rigtig dygtig når hun siger det der er sandt.

Alt i alt, har ungerne det bare godt og vi er inde i en fantastisk periode hvor de faktisk sover om natten 🙂

 

 

Share Button
januar 28

Liam & snemanden

20140128_14445820140128_144554

Foto: Liam snavset og kold… men hygger sig første dag ude efter lungebetændelsen.
Mor skal vist lige tørre din næse og have den flyverdragt i vaskemaskinen nu… :)…

Den første snemand nogensinde det synes Liam nok var meget sjovt. Ved godt den er lidt skrabet, men vi skulle kun være ude kort for ikke at han blev for kold igen. Lidt luft skader jo aldrig. Vi spillede fodbold i sneen med en bold der ikke var kommet med i skuret da alt blev pakket væk for vinteren… og så fik jeg da lige skrabet alle fliserne rene for sne og samlet sneen i en bunke, så ungerne kan kælke på bakken foran hoveddøren. 

Egentlig elsker jeg at der endelig er kommet lidt sne…. tænk at vi skulle helt hen i slutningen af januar for at opleve vintervejret!!! Længe siden jeg har hygget så godt med lidt sneboldkamp, snemandsbygning og løbe rundt i haven med Liam på bobslæden… dagens motion haha

Nu vil jeg tage et bad, og forsøge at glemme min sult og spare kalorierne til Miricca skal hentes i vuggeren så vi  rigtigt kan hygge med risengrød.

Roger and over!

Share Button
januar 11

Høj feber og højt humør!

20140111_174335Æv..  Liam med røde varme kinder.

Hoste og feber står den på nu de næste dage – lillemanden er syg, IGEN!

Det er en ubarmhjertig årstid imod de små – og ja, alle. Jeg er selv sløj, så vi får nok en familievirus igen igen. Nu fik vi givet ham lidt børnepanodil for at få de 39 grader ned på et leje der er til at holde ud for ham. Nu leger han da, så det må have hjulpet, men så smertefuldt at se ham så sølle og være syg og stønne og pruste. Der går nok ikke mange dage før Miricca også ligger… så ro i huset i næste uge, bliver der nok ikke meget af. Håber alligevel at jeg kan få gjort det jeg skal, der er en del der skal gennemarbejdes med virksomheden og jeg MÅ IKKE lægge mig syg.

Ud og lave en kop the med ingefær, putte om børnene og bede til de højere magter. 😉

 

 

 

 

Share Button