januar 13

Klarsynsaften.

klarsynFoto: Sue Bergmark, arbejdende medium ved klarsynsaften i Ryesgade.

Jeg har netop oprettet en ny blogside i menuen hvor du kan læse om min spirituelle baggrund. Dette indlæg vil jeg dog bruge til at forklare hvad der praktisk sker når man arbejder med klarsynsdemonstrationer, i så fald at du nogensinde skulle få lyst til at tage til én. Teksten er fra min gamle webside fra dengang jeg selv praktiserede dette. Måske starter jeg igen… men har ikke tiden til det lige nu.

Hvad er en klarsynsdemonstration.

Hvad er en klarsynsdemonstration?
En klarsynsaften / demonstration er en aften i et kulturhus/foredragssal eller andet sted hvor et publikum er inviteret til at overvære/deltage i afdødekontakt gennem det arbejdende medium. Hér vil mediet være kontaktled mellem denne verden vi lever i og den åndelige verden. Mediet kan enten se/høre eller føle den afdøde og vil løbende gennem hele aftenen give beskeder til publikum samt beskrivelser (evt. navn/alder/arbejde/udseende m.m.) af den afdøde. Ved hver kontakt afsluttes der med en besked til den efterladte, da en afdød aldrig kommer igennem uden en grund. Det er hårdt for både afdøde & medium at skabe kontakt, og mediet kan ikke “kalde” en afdød til sig men må vente til den afdøde selv viser sig.

Siden TV2 zulu viste programmerne “Åndernes magt” & “Klarsyn” har befolkningen haft stor interesse i at møde op til sådan et arrangement, i håb om at få en besked fra den anden side. Jeg afholder løbende klarsynsaftener rundt omkring i det ganske land, og kan i øvrigt bookes til private arrangementer. Ønsker man at komme til en klarsynsdemonstration er det en god idé at booke tid i god tid. Man kan også tage chancen og møde op til arrangementet og håbe på at få en plads. Når man vælger at komme til en klarsynsdemonstration er det en stor hjælp til det medium der arbejder at deltagerne er opmærksomme på hvad der bliver sagt og hvilke beskrivelser mediet giver af den afdøde der er igennem. Det vigtigste i denne situation er at man husker at række hånden i vejret, også selvom der er flere der genkender beskrivelsen, eller selvom beskrivelsen ikke er 100% matchende. Efterhånden som mediet får flere beskeder vil der automatisk blive sorteret ud og når familiemedlemmet eller vennen til den afdøde er fundet vil der gives en besked samt oplysninger tilknyttet dennes relation. Husk at medier arbejder på hver deres unikke måde. Nogen ser de afdøde eller hører dem, nogen føler dem og andre får beskeder gennem symboler. Ind imellem kan det ske at en afdød viser sig i en yngre alder end den alder hvor døden/overgangen indtraf. Derfor vil vi bede jer om at være opmærksomme på at nogle små detaljer kan variere men at det er helheden af beskrivelsen/beskeden der skal lægges mærke til. Hvis alt passer undtagen hårfarven eller alderen, eller tilhørsforhold, kan det stadig være den den efterladte tror det er, mediet kan have mistolket nogle indformationer eller videregivet dem på en måde som kan misforståes. Hjælp mediet så meget som muligt – men fortæl ikke noget om afdøde. Nøjes med at svare ja eller nej, da det jo er den afdøde og mediet der sammen skal finde frem til den rigtige modtager af beskeden. Vi ser gerne at de som har fået informationer om en afdød uden at vide sig sikker om forholdene er korrekte eller ej, vender tilbage til os efter at vedkommende har undersøgt sagen nærmere. Da vi jo også har interesse i at blive dygtigere medier, forsøger vi hele tiden at få be/afkræftet de informationer vi bliver bedt om at videregive.

Læs evt. om min spirituelle baggrund på blogsiden hér

Share Button


Copyright © Sue 2005-2015. All rights reserved.

Opslået januar 13, 2014 af Sue in category "Spirituelt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *