januar 15

Sue’s Kitchen

Hér er et lille kig ind i min spisestue ved aftensmadstid. Jeg laver mad efter mine egne opskrifter og sammensætter maden som når jeg maler… det skal se dejligt ud for at smage dejligt. Det er sundt, lækkert og man må dyppe brødet i fedtet :O) mums.

 TILBEREDNING (til 2 pers.):

*24-30 stk. store dybfrosne rejer.
*Blandet grønne salater, efter eget valg. Men min. 3 slags.
*2 friske stilktomater (øko. for bedre smag).
*Agurk
*Rød peber
*Blomkål
*Frisk mozzarella
*Oliven sorte/grønne
*Salt, peber
2-3 tsk. paprika,
3 fed. hvidløg.
Olivenolie


 

  1. Skyld forsigtigt salaterne og lad dem dryppe af. Hvis salaten skal være mere sprød kan den lægges ned i vand med isterninger et øjeblik og tages op og dryppes af inden tilberedningen.
  2. Skær tomater, agurk og rød peber i passende stykker til salaten.
  3. Skær IKKE men pil istedet små søde stykker blomkål fra og læg i salaten.
  4. Put oliven i og ligeledes pil den friske mozzarella fra hinanden med fingrene i stykker/strimler… og vend det hele sammen. Der skal IKKE dressing i – vent og læs… :o)
  5. Tag de frosne (evt. optøede) rejer og læg dem i en pande med ca. 3-4 dl. olivenolie… jaja, der stod DL :).
  6. Skær de friske hvidløg i tynde strimler og put dem sammen med rejerne… derefter krydres med salt, peber og paprika.
  7. Lad retten simre under jævn varme i 5-7 minutter så hvidløget og rejerne agiver skøn aroma og olien er klar og mørkegul. Retten er IKKE klar hvis olien er støvet gul.
  8. Anret brødet evt. riv nogle store stykker af og læg i en brødkurv, servér salaten i dybe tallerkener, med rejerne fordelt på toppen og hæld en smule af olien over salaten med en ske.
  9. Hæld resten af olien i en skål for sig og dyp brødet i denne skønne olie efter behov. Voila!
Share Button


Copyright © Sue 2005-2015. All rights reserved.

Opslået januar 15, 2014 af Sue in category "Sue's Kitchen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *