januar 18

Min kære nabo…

20140118_130947

Måske et lidt utraditionelt indlæg… nok de færreste der skriver om deres naboer, men det gør jeg altså. Hvorfor? Fordi jeg er sådan et menneske der bare ikke gør det samme som mange andre. Jeg er ikke hip med de hippe… jeg laver det jeg synes jeg selv og min familie får glæde af og i dette tilfælde indebærer det et venskab med den gamle ensomme dame Tove.

Da vi flyttede ind i huset, besøgte vi selvfølgelig vores nærmeste naboer for at sige hej og vise hvem vi var. Huset havde i flere år stået tomt ifm. renovering hvor alt undtagen soklen var revet ned og var så blevet bygget op igen med varme i alle gulve, nye tilbygninger og moderniseringer. Haven var en byggeplads da vi flyttede ind, men står flot nu.

Det syn havde Tove levet med i flere år… siden hendes mand gik bort for 2 år siden. En masse larm og byggerod… ja, Tove var superglad for endelig at have nogle at snakke med over (eller rettere igennem) hækken.

Hver dag hilste vi på hinanden, men jeg har personligt, siden jeg mistede min elskede mormor, ikke rigtigt kunne knytte mig til ældre mennesker. Angsten for at opleve endnu et tab, at elske et menneske man VED er på lånt tid… ja, det er en realitet at vi alle skal dø, men der sidder bare en stor angst dybt i mig efter tabet af min mormor.  Det er dog ved at være mange år siden min mormor døde, og jeg er i min udvikling, blevet mere klar, og ved at alt det fantastiske der er ved at elske et andet menneske, overskygger angsten for at miste mange mange gange. Der er et ordsprog jeg genkender så godt :

Prisen for at elske er angsten for at miste!!!

Jeg har altså personligt selv haft lyst til at lære Tove bedre at kende, for jeg er altid nysgerrig på andres livserfaringer, men gjorde først alvor af det, her for nyligt.
Lige inden juleaften slog det mig at hun måske ikke skulle hjem til sin søn i Smørum og holde jul. Jeg kendte jo ikke sønnens planer med familien, så jeg gik ind med en lille juleblomst og sagde at hvis hun ikke havde planer juleaften var hun velkommen forbi. Heldigvis havde hun en stående invitation – og godt for hende! Der er så mange der ingen har… masser ældre der sidder alene hver dag uden kontakt til omverdenen…

Tove blev helt befippet over at hun fik en blomst og sagde at hun bestemt også måtte købe noget til os…hvilket jeg slog fast at det skulle hun absolut IKKE. 🙂 Hun blev så rørt over den lille kontakt ved juletid, og dette viste mig at hun virkelig behøver nogen i sit nærvær. Hver gang hun ser os vil hun give os noget, men ærligt talt mangler vi ikke noget og slet ikke ting og sager 😉 og jeg har sagt til hende at det eneste jeg ønsker er hendes venskab!!!

Siden denne dag har jeg jævnligt været derinde og jeg har lært mange spændende ting igennem vores venskab.

Tove er kristen og iøvrigt også spirituel… men på en mere gammeldags måde. Hun har et flygel i stuen som har tilhørt hendes mor som var pianist. Der hænger massevis af familiefotos på væggene og hun har en lille glødeovn stående midt i stuen som supplement til husets radiatorer som nok ikke varmer så meget. Det er et hjem med så mange minder og hendes historier er fantastiske…

Nytårsdag inden gæsterne skulle komme, smuttede jeg lige derind for at sige godt nytår. Hun insisterede på at byde på en lille skarp og det endte så med en Bailey. Jeg åbnede flasken, for det er svært for Tove fordi hun ryster kraftigt på hænderne. Hun fandt to små glas frem, men kunne simpelthen ikke drikke af det, så vi grinte lidt og hun sagde så at hun havde et sugerør til når hun drikker te osv. Jeg hentede sugerøret…men det kunne jo ikke stå i et lille bitte glas, så jeg hentede en kaffekop og sagde, nu skal vi altså skåle, så jeg hældte ekstra Bailey op… stak sugerøret i koppen og så bundede vi – efterfulgt af et godt grin 🙂

Igår var vi lige inde og feje sne væk fra stien og salte hendes trapper, og jeg saltede kun i den ene side, så hendes katte kunne gå op uden at få salt på poterne i den anden side. Det var hun glad for 🙂  Tove går så dårligt… men hun kommer rundt, og hun knokler i huset og haven sommer og vinter. Haven er som en eventyrhave med store gamle æbletræer og buske og mos overalt under træerne. Der er små hjemmebyggede skure fra hendes mans tid, og som sagt før, har hun katte hun fodrer… og fuglene i haven får da også mad hver dag, for de er næsten tamme. 

Kære Tove går selv i Fakta når hun skal have lidt småting… vi tager altid bilen, men hun GÅR! Nu er det vinter og når sønnen ikke har været der et stykke tid… det kan vi se fordi han kommer i sin store røde musikerbil… så ringer vi lige og spørger om vi skal tage noget med.

Nej, jeg er ikke længere bange for at knytte bånd…

Share Button


Copyright © Sue 2005-2015. All rights reserved.

Opslået januar 18, 2014 af Sue in category "Over Hækken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *