januar 29

Er dit glas altid halvt fyldt?

heaartless2

Så lad os da skåle!!! 🙂

Eller er det i virkeligheden halvt tomt?

Noget jeg virkelig ikke bryder mig om er måden mennesker absolut SKAL give deres mening til kende og dette om det så er på bekostning af andre menneskers følelser. Jeg er måske et brokke hoved nu, men lad mig lige stemple dette fast.

-DU BEHØVER IKKE     U D N Y T T E     YTRINGSFRIHEDEN-
(Citat: Sue)

Prøv i stedet for at BENYTTE din ytringsfrihed, hvor det kan gøre en gavn og ikke for at blive hørt! Der er mange måder mennesker vælger at se livet og alle aspekter af dette på, men dem jeg i øjeblikket ser mange af eks. på Facebook, som skrider ind i debatter bare for at svine til og håne mennesker de ikke kender på baggrund af manglende viden, gør mig ked af det. Det er MED SIKKERHED de samme mennesker der har en generel negativ livsholdning… deres glas er altid halvt tomt! (ligesom deres hjerne) og de brokker sig generelt over ALT de kan komme i nærheden af. Jeg ved at det handler om at disse mennesker ikke har det godt  med dem selv, men det berettiger dem ikke til at smitte alle andre med deres lort. Gå til psykolog… eller ring til en ven! Vi har alle oplevet lort i livet, vi har alle kæmpet eller kæmper stadig… så hvorfor skal de absolut bruge de sociale medier til at komme af med deres indre vrede, bitterhed eller sorg. Få bearbejdet dit lort og kom tilbage når du har lært at sprede glæde, motivation, næstekærlighed, omsorg eller konstruktiv kritik.

Når jeg går grasat i et indlæg omhandlende dette, er det fordi jeg har fået nok. Jeg er selv (igen) blevet overvægtig og kender sværhedsgraden af at ændre sin livsstil. Jeg følger med i TV programmer som omhandler vægttab og livsstilsændring for at få motivation og inspiration i hverdagen. Jeg ender i en FB tråd hvor en 19 årig pige der deltog i et TV program og har smidt 30 kg. bliver haglet ned fordi hun 1. følte at TV producenten har stillet hende forkert frem, og 2. fordi hun har taget voldsomt på igen efter programmet.

MIN holdning er at skal man benytte sig af ytringsfriheden, skal man fandeme tænke før man taler (skriver)!. Hvilken kontruktiv essens vil der være i at skrive at pigen selv er ude om det??? Ligeledes at hun ikke fortjener medfølelse fordi hun selv har valgt at stille op til dette program og UDSTILLE sig!!!! HOLD NU JERES FORBANDEDE KÆFT – hvor gamle er i? 6 år??? Det er jo logik at hun selv har skylden, men dermed ikke sagt at den er hendes alene… og ind imellem kunne en bemærkning ødelægge meget mere end gavne – denne var i hvert fald ikke motiverende!

For det første så er livet ikke sort og hvidt. JA hun slæbte selv sin røv afsted til optagelserne… men tror i ikke også at produktionsselskabet har en stor del af betydningen for om hun efter castingen stadig vælger at deltage? Jeg taler af erfaring – selv TV produktionsselskaber og castere lyver så det driver for at lokke potentielle medvirkende ind i varmen for at få flere seere…. intet andet. Penge penge penge… Og det er egentligt også ok. Man skal jo lære af livet – og nu melder hun sig da i hvert fald ikke igen… så det gav da bestemt en god erfaring. Jeg har været i hendes sko – men æder da lorten, for jeg valgte det selv. Og i sidste ende fik den der lærte af dette mere ud af det end dem der blot fik penge til gengæld.
Og i dette tilfælde kan man ikke klandre pigen for at have deltaget. Prøv at forstå følelsen bag dette. Man er overvægtig, har måske prøvet alt og ser dette som sidste udvej. LUR MIG om pigen ikke selv har haft sine betænkeligheder og været flov og ked… men gjorde det trods alt for at få den hjælp hun ellers ikke kunne få. Ja, det er prisen for deltagelse… men oveni det psykisk nedslidende det er, så burde folk derude der bare har en generel holdning – holde den for sig selv!

Dette var blot et eksempel…  men det sker jo hvert minut ude i den store verden. Dårligt sprog, meningsløs vold, ubarmhjertige bemærkninger folk kaster skødes løst omkring sig. 🙁

Mit eget glas har ALDRIG været halvt tomt… for jeg tager ikke sorgerne på forskud, jeg tænker altid at det må der være en løsning på. Jeg er ingen helgen… jeg kan have mine sekunder af dårligdom, men jeg undskylder bestemt også i en fart, hvis jeg indser at jeg har såret nogen (okay… undskyld mor, jeg ved jeg har været hård, men du ved jeg er retfærdig hehe) og for mit eget vedkommende (kan jo kun tale for mig selv) så handler det meget om selv healing. At være i konstant udvikling og lære at se mennesker hvor de er udfra deres kriterier og ikke udfra sine egne. Det er så pisse let at sige til fede mennesker at de skal lukke munden og lette røven – men dem der siger det skulle se på deres liv og selv lette røven og skabe det liv de hellere ville have haft – for mennesker der er lykkelige, har automatisk også meget mere overskud til at rumme andre OG deres problemer.

Min mands glas er altid halvt tomt, men han er dog trods alt så god, at han ikke ødelægger andres liv med negative holdninger. Men det er tydeligt at se at vi er delt i to på den front. Dog vil jeg sige at han bliver bedre og bedre til at se det positive i ting… hvis han får dem vist og visualiseret vel at mærke. Til gengæld er han bare så supergod til at vise loyalitet og omsorg for mennesker der har det dårligt… en skøn kvalitet.

Test dig selv..
hvilken type er du? Min mand eller mig?

Hvis det sner siger min mand
“Aj sikke et lortevejr… nu kan bilen sikkert ikke starte” eller “pis, nu skal jeg ud og skovle sne”
Jeg siger: “Wauw… se, nu kan vi endelig bruge de bobslæder vi købte i efteråret og lave sneboldskampe” 

Hvis vi ikke når over for grønt pga. for meget trafik, siger manden min “Fuck hvor kører folk bare dårligt” eller “vi når ALDRIG frem til tiden”
Jeg siger ” Bare slap af, så vigtigt er 2 minutters forskel da ikke” eller ” Bedre sent end aldrig”

Hvis en af ungerne falder siger manden min “Se nu dér – det er også kommunens skyld de ikke vedligeholder fortovene” eller ” Det var aldrig sket hvis vi havde taget bilen” 
Jeg siger: “Pyhh, det var heldigt at hun kun slog knæet og ikke ansigtet”

Haha… det handler altså om måden vi tænker på som afspejler hvem vi er og hvordan vi har det. Jeg er generelt super glad for mit liv – ja det er hårdt, men jeg vælger jo selv hvor jeg vil være (lige med undtagelse af sygdom). Så hér bruger jeg bare enormt meget tid hver dag på at sørge for at livet ikke bare skrider derudaf uden at jeg når at stoppe op og nyde det der giver så meget lykkefølelse. Jeg tror simpelthen at de der ofte tænker og skriver negativt ikke har lært at fokusere på det der er vigtigst.
KÆRLIGHED og det at tænke med hjertet og ikke med hjernen, når det gælder relationer til dyr og mennesker!

Smid en kommentar hvis du TØR!

😉

 

 

Share Button


Copyright © Sue 2005-2015. All rights reserved.

Opslået januar 29, 2014 af Sue in category "Selvudvikling!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *