februar 1

Eventyrlandet i nabohaven.

2014-01-31 19.40.45Der er ingen tvivl, når man træder ind i Toves have… den er hjem for både alfer, feer, trolde, nisser og elvere… det er vi helt sikre på og når vi går på eventyr der, er der ingen grænser for hvad vi oplever. 2014-02-01 10.29.32Ligesom Alice i eventyrland, er haven magisk. Første gang du træder forbi skraldeskuret og ind af den snævre passage, mellem huset og skuret, kan du mærke det…. det summer af liv og små øjne der stirrer på dig fra alle de små gemmer. Haven er magisk.

2014-01-31 19.43.50

Der er små huse som Toves mand byggede til deres små venner, inden han blev forenet med dem på den anden side. Jeg er sikker på at han var en fantastisk mand… Tove er i hvert fald en fantastisk dame. 2014-02-01 10.31.48Da vi legede i sneen igår fandt vi små røde fodspor fra små nisser… de kunne ses lige ved roden på det store æbletræ der står lige midt i haven… i æbletræet hænger en gammel gynge. Miricca er sikker på at nisserne gynger, når vi ikke kigger.

2014-01-31 19.41.40

Den magiske have er fyldt med små skure… eventyrlige huler. Her gemmer Tove en masse forråd fra hendes frugttræer og bærbuske. Der er poser med nødder, æbler og meget andet som alferne og feerne får glæde af vinteren igennem. Alle de store katte der bor i Toves have, deler også deres kattemad med troldene. Det forsvinder i hvert fald hurtigt… for vi køber ofte 3 dåser kattemad med hjem fra Fakta, når vi handler… men Miricca er også sikker på at de andre i haven godt kan li kattenes mad, i hvert fald vådfoderet som forsvinder meget hurtigt. Tørfoderet der ligger i skåle rundt omkring, ser ikke ud til at blive rørt.

2014-01-31 19.44.53

 Der er mange små gemmer. Når vi står og lytter og er helt musse stille, kan vi høre de små lyde fra potter og hjørner. De små væsner hvisker og tisker og Miricca og Liam nyder den magiske energi. Vi har ofte besøg af egernet som bor i både Toves og vores have. Når det henter nødder kan vi komme helt tæt på… men laver vi pludseligt en lyd, forsvinder den hurtigt op i det store træ.

wVi nyder vinteren når der er sne og vi kan mærke den magiske energi fra nabohaven, og vi ved at alle de magiske væsner elsker Toves have ligeså meget som vi gør. Kontrasten fra vores eget moderne pudsede grå look, til en have med krogede frugttræer og huler man kan gemme sig i… er stor, og derfor elsker vi at besøge den magiske have.

2014-02-01 10.28.16

 2014-01-31 19.42.54

Share Button


Copyright © Sue 2005-2015. All rights reserved.

Opslået februar 1, 2014 af Sue in category "Over Hækken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *