januar 15

Bergmark Copenhagen.

liamseleFoto: Sådan ligger min søn og vrider sig når han skal have skifet ble! Kender du det?collage1

Har du nogensinde fået en idé til en opfindelse eller et design, som du mener er MEGET bedre end det der i forvejen findes eller som endnu ikke eksisterer, men du synes at arbejdet med at realisere denne idé er svær, lang og tung!!!!

Du har så inderligt ret!  – men kom ind i kampen, det er ikke umuligt.

Hvis andre kan, kan du også! For hvad gør andre før de bliver succesfulde? De tager chancer og prøver det af… og på et tidspunkt vil det lykkes.

Men, ikke desto mindre startede jeg i Juni. På billedet ser du hvorfor jeg opfandt PUSLESELEN – alle bleskift var en kamp uden lige… en kamp om ikke at tabe lortebleer eller baby på gulvet – en kamp om at have kontrol over det hele, i et øjeblik hvor i vores tilfælde, lillemanden, var HELT UDE AF KONTROL!

Jeg gik igang med at konstruere og designe… ret svært når man ikke ejer evnen til at sy, men jeg fik lavet nogle prototyper som rent praktisk virkede rigtigt godt, når jeg puslede min søn. Disse var nylonseler med klikspænder over maven og skulderstropper… enkelt og smart, men af en eller anden årsag kunne den lille fyr hurtigt vride sig ud af selen i denne form, så jeg måtte igang igen. Jeg har nok 15-20 designs til brug på puslepuder.

Du kan se det første forløb hér:

coll3

prototype collage2

 

Og der er MEGET mere end dette… men, jeg kan jo ikke vise det hele og mange af de designs jeg har lavet, er slet ikke offentliggjort endnu da de ikke som selerne, er designregistrerede. Processen har egentlig ikke varet så længe men det har været trægt fordi der er en del økonomiske og sproglige barrierer, når man som jeg har gjort, vælger at få produceret mine ting i udlandet.

Det der varede længst tid var at finde en syerske der var dygtig nok til at lave en prototype til at fremvise. Vi var igennem mange syværksteder og systuer samt et par private, før nogen kom bare en smule tæt på det jeg havde i sinde. Man kan undre sig meget over hvordan de kunne klare sig i sit erhverv uden at kunne lave en syning der var lige!!! Ja, jeg er kritisk – men det er jo mig det hele falder tilbage på hvis kunderne i den sidste ende ikke er tilfredse. Jeg og manden samt vores mindste søn, var i September i nordjylland, hvor vi i 4 dage arbejdede intenst med en dygtig dame, Jytte. Men det var hårdt arbejde og ikke en eneste syning blev kørt uden min godkendelse. Var der skævheder eller ujævnheder eller andet, blev det pillet op og syet igen!!!

Im a tuff nut! Ja, og ikke kun hård når det gælder mine designs, men jeg er meget specifik og ved hvad jeg vil have. Hér tror jeg virkelig at min OCD kommer mig  til gode, for det SKAL bare være perfekt.

Vi tog vores 3 fine samples med på messen i Köln. Verdens største babyudstyrs-messe. Jeg havde aldrig deltaget på en messe før, så jeg må indrømme at det var noget grænseoverskridende og DYRT at leje sig ind på 1½ meter af en stade… de andre etablerede verdensomspændende virksomheder havde jo bygget de vildeste messestande for millioner af kroner, og hér kom jeg, min mand, vores lille søn på 1 år, vores ven med hans søn på 8 år, anstigende i en stor autocamper med Vistaprint bannere og visitkort under armene!!! Det kunne ikke blive mere uprofessionelt, og skrabet, i forhold til alle andres. Men allerede første dag ud af de 4 dage vi deltog, blev vi overvældet af internationale indkøbere der var vilde med mine seler!!! Nervøsiteten blev erstattet med jubel og vi kunne ikke få armene ned! Indkøbere fra kendte mærkevare butikker fandt min lille stand, og gav flotte meldinger tilbage… de var mere end interesserede i produkterne og vi tog hjem med kontakter i Frankrig, Dubai, USA, Tyskland, Chile, Mexico og et par steder mere jeg ikke husker lige nu… listen var i hvert fald lang, og det var køreturen tilbage til Danmark også!

Tilbage i DK begyndte jeg at kigge på designs af æsker… jeg skal jo have en salgsemballage, og min idé er at bruge vores logo fra Bergmark Copenhagen som udklip med en rude i alle salgs æsker, så kunderne let genkender vores produkter når de kigger rundt i butikkerne.

Der var en konkurrence deltager i en konkurrence jeg havde lagt ud på Facebook, hvor den bedste puslehistorie med pusleudfordringer ville udløse en gratis puslesele… da jeg læste hendes begrundelse skrev jeg omgående til hende at jeg udenom konkurrencen ville donére en gratis sele til hende, da jeg synes hendes udfordring fortjente opmærksomhed og bestemt også en sele. Hun havde kun én arm!!!
Dette fik mig til at omkonstruere en af mine seler, så den også passer til forældre med handicap af denne art.

Det er ikke for skrøbelige sjæle at starte egen virksomhed op alt imens man har masser af udfordringer både psykisk og fysisk.

Ja – jeg  tror at jeg ville dø af søvnmangel, men jeg er her endnu! 😉

Så hele den process hvor jeg har forretningsmøder, sidder og syr og tegner mønstre, ringer til div. instanser mht. virksomhedsdriften og andre praktiske ting som shipping firmaer, mellemled, mine sælgere i udlandet osv osv… der er rigeligt at tage sig til!!!

INGEN kommer igennem livet nemt og smertefrit. Så mit glas er altid halvt fuldt… og derfor har jeg også tendens til at sige til folk der brokker sig for meget over småting, at det nok ikke bliver lettere, medmindre de selv ændrer holdning til problemerne. Man kan få meget ud af at træde et skridt tilbage og se sit liv, sit problem i det store billede i stedet for at fokusere på detaljerne. Har man eks. søvnproblemer som jeg har pga. den lille… ja, så kan jeg være taknemmelig for at det KUN er det, og at vi eks. ikke er syge. Hvis bilens dæk er fladt… ja og hvad så… så tager det lidt tid og penge at få det lavet, men bilen er jo ikke kaput! Har du glemt at købe mælk… ja og hvad så… så drik vand og spring kaffen over!!!! Der er altid noget der kunne have været værre, så det handler om at se alternativerne til problemerne og få det bedste ud af enhver situation!

Kender du det at få nye idéer hele tiden.. nye måder at lave eksisterende ting anderledes og bedre og får hele tiden nye drømme som skal opfyldes. Ja, jeg er en stor mundfuld for nogen, men jeg er sikker på at jeg ikke er alene om at have denne stærke skabertrang. Jeg vil være en smule tilbøjelig til at sige at min kreativitet er min flugt, ligesom alkohol er det for nogen, så er arbejdet i det kreative sind, dér hvor JEG får fred. Hvor jeg er i mit rette element og kan fordybe mig og komme lidt væk fra lortebleer, praktiske gøremål og tanker om en selv og sin familie.

Ind imellem ringer mine venner til mig for at blive smittet med energi… jeg brokker mig sjældent, så jeg tror det er derfor jeg er god at snakke med når nogen har det skidt! Men det er ikke ensbetydende med at jeg har det fantastisk. selv som det overskudsmenneske jeg er, får jeg også lige en månedlig tudetur for at få forløsning for det hele tror jeg. Ved ikke hvad det er, men så er jeg bare totalt ulykkelig og føler jeg er en taber, tyk, grim og alt muligt andet!!!

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *