april 22

Gør en forskel…

gørenforskelcover

Ja, det er måske en cliché – men ikke desto mindre så er det noget som mange unge idag er fløjtende ligeglade med. De går op i hairextensions, kunstige negle og patter… og drengene følger efter med tungen ud af munden.

De gamle værdier om medmenneskelighed, omsorg og jordbundenhed glemmes mere og mere… alt skal være så HYPER og fucking fanplastik…

Jeg ser ældre mennesker gemme sig i deres boliger i frygt for at komme ud fordi idag er der jo gået sport i at være grov og fræk, respekten for de ældre er væk. Og det er så synd at se, når de gamle mennesker der har bygget den verden vi unge idag lever i (ja, jeg vil stadig kalde mig selv ung, selvom jeg rammer det magiske runde tal 40 om få måneder) 🙂 bliver glemt, gemt og ødelagt af os og vores afkom. HVORFOR? Hvorfor gider familierne  ikke tage sig af deres gamle… hvorfor opdrager forældre ikke deres børn til at drage omsorg om andre mennesker, men lærer dem i stedet at bruge albuerne for at komme frem – forrest i køen!!!!! Foran alle de andre…. alle de unge vil ses, høres og mærkes.

De syge… hvem tager sig af dem? Oplever desværre også at selv de syge, de uhelbredeligt syge og svækkede ikke bliver taget hånd om som i gamle dage hvor familier og venner støttede op om hinanden. HVORFOR? Fordi alle har så fucking travlt med deres eget lille liv!

Jeg lyder måske negativ… og det er jeg bestemt også når jeg tænker på hvordan fremtiden kommer til at se ud hvis ikke nogen gider tage ansvar og lære de unge lidt om medmenneskelighed, omsorg og moral.

Det er frustrerende at ville gøre en forskel for andre hvis man ikke kan, altså økonomisk eller mentalt, men det KAN MAN. Det er ganske små ting der gør en stor forskel i manges liv… det er ikke store donationer, at være ved den syges side 24/7 eller side hos sin gamle farmor hele dagen…

DET ER DE SMÅ TING DER VIRKELIG GØR EN FORSKEL!

  • Besøg en ældre i familien eller nabo i en time om ugen… det er 60 minutter vi snakker om, som virkelig gør en forskel for den ældre der ikke ser andre end sygeplejepersonalet… ældre mennesker er ydmyge… de siger ikke hvis de er ensomme, men venter på døden skal befri dem fra ensomheden.
  • Kassedamen der sidder og ser sur ud, har måske skændtes med sin familie eller har oplevet noget skidt forinden… send ham/hende et smil og en god dag – måske gør det en forskel…
  • Lad være med at dømme en hjemløs der tigger… uanset rygterne om tiggere der tjener kassen, er denne tigger måske afhængig af din 10’er for at overleve endnu en dag – måske i et fremmed land uden netværk omsorg eller kærlighed.
  • Kender du en der er syg, skal du ikke tage byrden på dine skuldre… gør det du kan, og hvis det er at ringe til vedkommende ind imellem og sige hej, ved jeg at det betyder rigtigt meget… måske afbryder du personens daglige tudetur, og det er da at gøre en forskel 🙂
  • Tænk først på dig selv og din familie… men husk at det overskud du får ved at være der for dine, kan bruges til at være der for andre senere…

 

 

Share Button
april 2

En lang træg process at starte virksomhed.

ideaJa – sådan føles det.

Jeg startede med at få en idé i juni sidste år og jeg arbejder stadig på den. Inde i mit hoved ville det være peace of cake at starte en produktion, men jeg blev klogere 🙂

Jeg og min familie og et par venner har nu været på den fantastiske forretningsrejse til fabrikken i Polen som skal lave vores produkter. Hårdt arbejde og mange timers søvnløshed fordi man sådan håber at denne gang lykkes det. Men da vi ankom, var de samples de havde lavet desværre meget ringe. Nu føler jeg at vi er banket tilbage til stenalderen rent forretningsmæssigt, og det holder bare ikke. Vi havde en deadline for produktionsstart allerede ved jul 2013 og nu er vi i April 2014…

Det første jeg gør om morgenen efter at ungerne er gjort klar til vuggestue og sendt afsted med deres far, er at starte arbejdet med søgninger og opkald til fabrikker i udlandet i håb om at de kan producere de rigtige stoftyper eller levere det færsigt til fabrikken i Polen. Jeghar fået masser af samples tilsendt, og igen og igen oplever jeg ringe kvalitet. Det kan godt være at jeg er lidt svær at stille tilfreds, men mine kunder skal have det ypperste, og det får de kun hvis jeg er kræsen med de materialer jeg vælger at benytte.

Alt imens vi stadig intet ved omkring stoffer, fortsætter det grafiske arbejde med emballage til hvert produkt. Idag har jeg designet en smart karton hanger til de smækker jeg lancerer senere på året. De er supersøde, og de kan gemmes til at hænge de små smækker på i skabet selv efter køb, så det er ikke en typisk emballage.

Igår sendte jeg for første gang selv en stor pakke samples til Kina – den fabrik jeg har startet en forespørgsel hos ang. stoflevering og evt. produktion, er danskejet og er kendt for høj kvalitet og syegenskaber. De modtog den idag og det må siges at de er effektive, for de er allerede igang med at lave priser til mig skrev ejeren tidligere idag. Hvis alt går som det skal, så kan dette meget vel lykkes, men som alt andet så tager det også tid at starte en ny produktion op… og jeg så helst at jeg havde to produktioner kørende samtidigt så jeg kan tjekke den bedste leverandør af mine produkter før jeg vælger et fremtidigt samarbejde.

UF det er spændende, men gaaaaab hvor er der mange detaljer og masser af arbejde fra morgen til aften.

IDAG tog jeg dog et break fra den ensformige rutine og ordnede have fra 8-12… manden og jeg har købt legehus til de små som så blev leveret idag på en ladvogn…

Fedt 🙂 Laver et indlæg om det imorgen… nu vil jeg se dyner 🙂

havefoto

 

Share Button
februar 28

STOP op og LEV!

1656101_558343950939825_468144784_n

 

 

Og listen er endnu længere… men som et gammelt ordsprog også siger så er tålmodighed en dyd! Eller er den? Ja – så længe man venter og samtidigt kan finde ud af at nyde nuet.

Jeg har besluttet mig at bryde ud af dette stand-by liv, og begynde at nyde så meget af livet jeg kan. Det er sku OK at vente.. det betyder jo bare at man glæder sig til det man venter på… men det må ikke få vores fokus væk fra nuet. Siden mit arbejde i juni sidste år begyndte at tage mere og mere af min tid, er jeg nu blevet bevidst om det aspekt at dette er på bekostning af mig selv og ikke mindst mine børn og min mand. Uanset hvor meget jeg elsker at arbejde og udvikle den virksomhed jeg er igang med, så SKAL og VIL jeg prioritere det der er endnu vigtigere, Familien. Så de sidste 3-4 måneder har jeg virkelig taget fokus væk fra det jeg har lavet, hvis ikke det har været super vigtigt… og ladet det ligge lidt, for at give børnene den opmærksomhed de ville have i form af en lille kreativ stund eller historiefortælling eller hvad det nu måtte være. Ofte har det også givet mig et lille afbræk fra den sindsyge koncentration og fordybelse jeg har siddet i, hvis det eks. har været telefon opkald, grafisk arbejde o.l. Idag var det ligefrem super hyggeligt, for selvom jeg sad og arbejdede på en tegning jeg skal have færdig til søndag hvor vi tager ned til fabrikken, så fokuserede jeg på nærværet. Jeg tænkte, hvad gør 15 minutters pause for ungernes skyld… og så hentede jeg maling og så lavede vi håndtryk og svinede hele spisebordet til med maling. Det at man som selvstændig og ildsjæl brænder for det man laver kan ind imellem fylde FOR meget, og de sidste par måneder hvor jeg har arbejdet med min tendens til at arbejde for meget og udskyde de vigtige ting og VENTE på bedre tider hvor der var mindre travlhed… har gjort livet meget lettere.

Vi venter på vores forældres opmærksomhed helt fra små… ligesom alle de gange jeg selv har sagt “ikke lige nu skat – senere… mor arbejder” eller det kunne være “laver mad/har gæster” eller hvad det nu måtte være. Hver gang min datter kigger på mig og spørger “Mor, vil du tegne med mig” så er jeg bare begyndt at sige ja, næsten hver gang, også selvom jeg måske har svært ved at løsrive mig. Dette er selvfølgelig ikke hvis jeg virkelig har deadlines osv… og jeg er sikker på at vores børn ikke lider nogen last ved et nej, men det er det store billede jeg her snakker om. At det er så værdifuldt at give sine børn den leg og glæde de forventer som børn, hvor alt for mange forældre (inklusive mig selv før i  tiden) har tendens til at udskyde den nærvær og hygge børnene har så meget brug for.

Når vi er teenagere og går i skole venter vi utålmodigt på at skoletiden slutter fordi vi synes at skolen er det værste i livet, kedeligt, hårdt og mange gider ikke fordybe sig i skolen og de opgaver de stilles for bedre karakterer. Skoledagene skal overståes så weekenden kan bruges på druk og søvn.

Vi venter altid på den skide fredag!!! I det hele taget klinger fredag bare bedre i hovedet end mandag. Fredag er lig med fest og farver, afslapning de næste 2 dage og måske intimitet og nærvær der er besværligt i hverdagen hvor alt er på tid. Hele livet som voksen med et 8-16 job eller som studerende, ventes der på fredag. Det er helt hen i vejret hvor meget magt den fredag har. Jeg forstår det sku godt, men nu har jeg jo personligt aldrig haft forskel på mandag eller fredag, da jeg selv har planlagt mit arbejde og ofte har mit arbejde faktisk været i weekenden, hvor jeg mere har set frem til ferier eller fritid – men der er ikke noget at sige til at mennesker generelt ser frem til at have fri for deres daglige pligter, fordi de ofte laver noget hvor de ikke virkelig brænder for det de laver. Den almindelige Dansker er ingen ildsjæl, men følger bare strømmen… MAN SKAL jo have et arbejde! Der er masser mennesker der elsker deres arbejde, men ikke så meget at de har lyst til at tage på arbejde i weekenden hahah… så det er nok de færreste der IKKE glæder sig til fredag. Jeg glæder mig faktisk til mandag – for så skal ungerne i vuggestue og så har jeg fred i hovedet – de larmer sku mere end et metrobyggeri!!!! Pointen er bare at hér i dette scenarie, er det vigtigt ikke at lade fredag tage magten fra mandag. En mandag kan sagtens blive en fantastisk dag, selvom de fleste starter søndag morgen med at stresse over at mandagen er på vej… stop nu. NYD hver dag som var det den sidste – og jeg gider sku ikke citere Piet Hein!

Så venter vi på sommeren…
Som overskriften også siger så går de fleste også og venter på sommeren… selvfølgelig. Man behøver jo ikke være Einstein for at konkludere at 6-7 måneders gråt, vådt og koldt vejr kan tage livsgnisten fra enhver. Men igen handler det mest om perspektiv hér. Vil du hellere leve i et land med risiko for tsunamier, vulkaner, jordskælv, fattigdom, sygdomme, hungersnød, for MEGET sol eller mere kulde/mørke? Nej vel. Men vi er rigtig gode til at fremhæve LORT. At brokke os over alt vi kan finde i stedet for at leve med det hele og udnytte de gode sider af vinteren. JA – der ER altså masser gode ting. Jeg elsker personligt selv at jeg ikke behøver barbere ben HVER dag, at jeg kan blive inde uden at få dårlig samvittighed, for om sommeren SKAL man bare ud i “det gode vejr”… når endelig det er der. Så jeg er meget lidt kreativ i sommeren, selvom jeg elsker sommerens varme, duft og andre muligheder. Jeg prøver bare at fremhæve at for mig ER der altså masser gode ting ved vinteren, og fordi jeg ved at jeg er bedre til at fordybe mig i kreative sysler om vinteren, sneboldkampe, kælketure med familien, hygge indenfor med the og ostemadder og lave gode supper, se TV med manden og ellers gå op i besøg hos venner og familie, ja så fylder de negative tanker om vinteren slet ikke så meget hos mig. Jeg kender folk der allerede om sommeren går og stresser over at det snart er vinter… hvorfor fuck bor de så i DK? Jeg er stolt af at jeg evner at se de positive sider af mange ting… det giver mig faktisk lykkefølelse at være “tilfreds” i nuet!

Vi venter på at vi finder den rigtige date, kæreste eller mand/kone….
Vi venter på lykken… for er den ikke til stede, har de fleste tendens til at vente på at tingene selv ændrer sig, selvom i min verden er lykken alle de små skridt vi tager udviklingsmæssigt, og som får os til at føle at vi er på rette spor… at vi nyder selve transformeringen og ikke bare sidder og venter på at man en dag kan sige, nu er jeg lykkelig – for det tror jeg simpelthen ikke på. Man kan ALTID blive lykkeligere… der er ingen ende på lykken, for lykken er vel det NU, hvor man har det godt så derfor er mit bud på denne filosofi at man skal elske og nyde alle de små bump på vejen fordi det er dem der definerer den lykkefølelse som man senere mærker fornyer sig. Jeg er lykkelig… selvom jeg har masser af problemer i mit liv, så gør de mig ikke ulykkelig. De er mentale udfordringer der skal løses.

Nogen venter med at få børn til de har penge “nok” og dette bliver ofte sagt i forlængelse af at det jo er for børnenes egen skyld!!! Bull shit. Får man nogensinde nok eller er det bare endnu en stand-by knap der bliver trykket på fordi man ikke forstår at lykke ikke koster penge og at børnene er ligeglade med hvad de har på af tøj eller hvordan familien bor… for børn er lykke lig med kærlighed, nærvær og omsorg! Selvfølgelig bør man planlægge en familieforøgelse hvis man er studerende, ikke har tag over hovedet eller er i direkte økonomiske vanskeligheder… men de fleste med en hel almindelig økonomi kan sagtens klare det økonomisk, at have et barn.

Vi burde alle blive bedre til at nyde nuet – også rent praktisk og IKKE kun oppe i hovedet!!!!

Fordybe os og engagere os mere i de ting vi foretager os i stedet for at sidde og tjekke facebook samtidigt med at man lige smider en SMS til sin mor, samtidigt med at man er på besøg hos sin familie eller sine venner…

Min holdning til smartphones o.l. er at de er uundværlige men samtidig en pest for vores evne til at fordybe os i de små vigtige tidspunkter hvor vores nærvær virkelig er savnet! De får os til at sidde og vente på at vores venner er færdige med deres facebook opdatering, imens vi sidder og venter på deres nærvær. De får os til at svigte andre og det vil jeg personligt også lave om på fra idag! =)

Jeg vil personligt lade min mobil ligge i lommen, næste gang jeg besøger familie eller venner, og forventer også at de gør det samme. For jeg savner deres nærvær.

 

 

 

 

 

Share Button